Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Gl. Hasseris Skole Logo
Mobil menu

Antimobbestrategi

 

Mobning – nej tak!

Antimobbestrategi på Gl. Hasseris Skole

Trivsel for alle – alles ansvar

Målsætning:

Det skal være godt at være på Gl. Hasseris skole for både børn og voksne. Samværet skal bygge på gensidig respekt og ansvarlighed over for den enkelte og fællesskabet. Der skal skabes en ramme af livsglæde og omsorg, hvori der findes et miljø, som gør, at børn og voksne trives og udvikles.

På Gl. Hasseris Skole accepterer vi ikke mobning, og vi arbejder aktivt på at skabe et læringsmiljø, der forebygger og neutraliserer antallet af børn, der udsættes for mobning og andre krænkelser. Nærværende antimobbestrategi har til hensigt altid at tage udgangspunkt i at ændre på kollektive dynamikker på klasser eller årgange.

Det forventes at alle skolens aktører kommunikerer med udgangspunkt i skolens vigtigste værdi, ordentlighed. Derfor har vi altid respekt for hinandens synspunkter, og er ordentlige i sprogvalg og tone.

Derfor:

  • Ledelse, medarbejdere, elever og forældre arbejder målrettet og aktivt for at opfylde målsætningen.
  • Skolens trivselslærer bidrager til at koordinere den samlede trivselsindsats på skolen.
  • Skolen vil til stadighed arbejde på at igangsætte trivselsfremmende aktiviteter og afdække omfanget af mistrivsel og evt. mobning (se afsnit ”Dette gør vi for at undgå mobning og fremme trivsel”).
  • Skolen vil arbejde på at øge forståelsen for, at alle har et ansvar for den enkelte klasses/elevs trivsel. I dette arbejde er italesættelse af problematikker et væsentligt fokuspunkt.
  • Skolen arbejder på, at alle skolens elever kender forskel på drilleri, konflikt og mobning.

Definitioner:

Mobning:

  • Vi forstår mobning som et gruppefænomen, der ikke udelukkende kan hægtes op på enkeltindivider. Vi har derfor ikke udelukkende fokus på mobber og mobbeoffer, men betragter situationen som en fastlåst gruppedynamik, der skal afhjælpes, så alle i gruppen kan få en god skoledag.. Der er ikke nogen, der gør noget med en ondskabsfuld hensigt, men eventuelle negative handlinger ser vi som en strategi for at beskytte sig selv i det usikre fællesskab. Mobning foregår i og omkring et gruppefællesskab både off- og online, hvor flere personer har mere eller mindre synlige og skiftende roller. Mobning er en gruppes forfølgelse eller udelukkelse af en enkelt person, på et sted, hvor denne person er ”tvunget” til at opholde sig. Der er tale om mobning, når én eller flere elever behandler én eller flere andre elever dårligt, over længere tid. Det er altså de samme børn og unge, der starter mobningen, og den samme elev/elever det går ud over. Ved mobning overskrider man andres grænser gang på gang.

Konflikt:

  • Er en uoverensstemmelse mellem personer eller grupper i forhold til en konkret situation. En almindelig konflikt er, når to elever, som ”står næsten lige” over for hinanden er uenige, skændes elles slås. At ”stå næsten lige” overfor hinanden er det samme som, at de to personer er omtrent lige gode til at svare igen eller klare sig overfor hinanden.

Drilleri:

  • Er ofte spontan og tilfældig. Drilleri er for det meste sjovt for alle parter, og noget som sker i grupper, hvor man er tryg og hvor det for det meste er ok og sjovt. Med drilleri kan det ske, at man kommer til at gå over grænsen, men så siger man undskyld og livet går videre. Drilleri kan dog også være ubehageligt, men forskellen på drilleri og mobning er, at drilleri kun sker et par gange, og så er det slut. Man respekterer hinandens grænser.

Tegn på mobning

1. Når drilleri ikke længere er for sjov

Drilleri er typisk enkeltstående, tilfældige og spontane situationer, i modsætning til mobning, som er en systematisk udstødelse. Drilleri kan også være hårdt og generende, men i modsætning til mobning har drillerier ikke til hensigt at ekskludere nogen fra fællesskabet.

Det kan være tegn på mobning når:

  • Drilleriet ikke længere er karakteriseret ved at være gensidigt, kærligt eller sjovt for begge parter
  • Drilleriet ikke længere forekommer i enkeltstående og spontane situationer
  • Drilleriet har til formål at ekskludere én eller flere personer fra fællesskabet

2. Når konflikter ikke længere kan løses.

Mobning og konflikter har forskellige mønstre og løsningsstrategier. I konflikter er der et positivt udviklingspotentiale, hvor parterne er ligeværdige og kan motiveres til at finde en løsning. Mobning er en ensidig handling, der er personfikseret og handler om at ekskludere én eller flere personer fra fællesskabet.

Det kan være tegn på mobning når:

  • Parterne ikke er ligeværdige og de involverede ikke kan motiveres til at finde en løsning på problemet
  • Konflikten er personfikseret og ikke handler om en given sag
  • Konflikten har til formål at ekskludere én eller flere personer fra fællesskabet.

3. Når udstødelseshandlinger bliver systematiske

Mobning er gentagne udstødelseshandlinger i en gruppe, hvor der til sidst tegner sig et fast mønster af at alle indtager deres rolle og det er tydeligt for alle, hvem der er udelukket. Udstødelseshandlinger i forbindelse med mobning bærer præg af eksklusion eller ydmygelse.

Det kan være tegn på mobning når:

  • Udstødelseshandlingerne er systematiske og ikke enkeltstående hændelser
  • De uhensigtsmæssige handlinger ofte går ud over de samme personer
  • Udstødelseshandlingerne bærer præg af eksklusion og ydmygelse

4. Når fællesskaberne er præget af utryghed

Mobning udspringer ofte af utrygge fællesskaber. Et utrygt fællesskab kan opstå når eleverne ikke har noget positivt at samles om. Derfor holder man i højere grad øje med hinanden, og hvis en person træder ved siden af, er der en risiko for at man bliver nedgjort.

Det kan være tegn på mobning når:

  • Fællesskaberne tidligere har været præget af mobbemønstre
  • Der er en generel anspændthed mellem eleverne
  • Eleverne i gruppen holder øje med hinanden

5. Når fællesskabet har lav tolerancetærskel ift. forskelligehed

Fællesskabets tolerancetærskel ift. forskellighed er afgørende for, om der finder mobning sted.

Børn og unge træder ind i fællesskaberne med forskellige forudsætninger, og i et mobbefællesskab er der typisk en lav tolerancetærskel i forhold til forskelle. Det er altså ikke en persons handlinger, adfærd eller personlighed som er årsagen til mobning, men i stedet fællesskabets lave tolerance over for forskelligheder.

Det kan være tegn på mobning når:

  • Der ikke er plads til forskellighed i gruppen
  • Fællesskaberne ikke har noget positivt at samles om
  • Tonen blandt eleverne generelt er hård

6. Når fællesskabet mangler empati

Angsten for at blive ekskluderet fra fællesskabet kan blive styrende for den enkelte, og ligefrem føre til at empati for andre tilsidesættes. Mobbemønstre udspringer således ikke af bevidste negative handlinger, men skyldes ofte en overlevelsesstrategi, hvor ønsket om at blive accepteret i gruppen fylder mere end empati for den der bliver mobbet.

Det kan være tegn på mobning når:

  • Elevgruppen er præget af manglende empati og bliver ligeglade med den/de andre
  • Når elevgruppen ikke længere formår at sætte sig i den/de andres sted
  • Negative handlinger og sprog accepteres i elevgruppen

7. Når fællesskabet er præget af magtubalance

Mobning forudsætter en magtubalance, hvor det er socialt accepteret, at én eller flere personer er mindre værd end de andre.

Det kan være tegn på mobning når:

  • Det er socialt accepteret, at én eller flere personer er mindre værd end de andre
  • Der er en udpræget magtubalance i fællesskabet

8. Når fællesskabet er præget af ensomhed

Ensomhed kan skabe grobund for mobning. I klasser eller på årgange, hvor flere oplever ensomhed, forekommer der oftere mobning end i sunde og inkluderende fællesskaber.

Det kan være tegn på mobning når:

  • Elever ofte opholder sig for sig selv og går alene rundt
  • Elever holder sig tilbage både socialt og fagligt

Dette gør vi for at undgå mobning og fremme trivsel:

Tiltag på klasseniveau:

  • Vi arbejder bevidst med klassens trivsel.
  • I alle klasser dagsordensættes trivsel som tema – f.eks. via afholdelse af klasseeller årgangsmøder.
  • Alle årgange har udarbejdet spilleregler for trivsel og det positive læringsmiljø. Disse gennemgås jævnligt med henblik på en evt. justering. I klasserne taler man om, hvad god trivsel er. I den forbindelse gennemgås definitionen på drilleri, konflikt og mobning ud fra ovenstående definition
  • Vi har dannet venskabsklasser på tværs af hele skolen. Venskabsklasserne opfordres til at lave aktiviteter sammen i løbet af skoleåret.
  • Klasselærerne/kontaktlærerne afholder læringssamtaler med eleverne, hvor bl.a. trivsel drøftes.
  • Vi arrangerer fælles arrangementer/ture for klassen – evt. med overnatning i samarbejde med forældrerådet.
  • Klasselæreren/kontaktlæreren taler med klassen om, hvordan man modtager en ny elev i klassen, og iværksætter eventuelt mentorordning.
  • Teamet dagsordensætter problematikker blandt elever på teamets faste møder.
  • Teamet sikrer at alle elever har en god relation til mindst én voksen.

Tiltag på skoleniveau:

  • Alle ansatte på Gl. Hasseris skole er bevidste om vigtigheden af at være gode rollemodeller i forhold til samtaleform, sprogbrug, konflikthåndtering m.m.
  • Skolen er åben over for at forældre kan låne lokaler til sociale arrangementer og til afholdelse af forældremøde i ”Den gode klasse”. Klasselæreren/kontaktlæreren kan inviteres til møder i ”Den gode klasse” ved behov.
  • Skolens trivselslærer vejleder ift. indsatsen omkring trivselsarbejdet og håndtering af dette.
  • Skolens trivselsforum giver mulighed for sparring og vejledning for såvel personale som forældre i forhold til både enkeltelever og grupper af elever.
  • Vi holder fælles skolefest en gang om året.
  • Særligt ved overgange (f.eks. afdelingsskift) sørger teamene for en ekstra grundig overlevering til modtagende team ift. den enkelte elev/klasses trivsel.
  • Alle teams bringer oplevede situationer vedrørende mistrivsel på ”SamRum”, med sparring af skolens trivselslærer, KPC-koordinator, PPR-psykolog og skolens ledelse.
  • Skolen er forpligtet på at gennemføre og evaluere den Nationale trivselsmåling. Teamene analyserer data og drøfter mulige tiltag ud fra disse.

Tiltag på forældreniveau:

  • Vi introducerer ”Den gode klasse” for kommende børnehaveklassers forældre.
  • Vi prioriterer højt, at man i alle klasser mødes i ”Den gode klasse” mindst én gang halvårligt.
  • Forældrene iværksætter initiativer relateret til ”Den gode klasse”. Bliv evt. inspireret her: www.foraeldrefiduser.dk
  • Forældre kan kontakte klasselæreren/kontaktlæreren, kontaktpædagogen, afdelingslederen eller trivselslæreren ved mistanke om dårlig trivsel/mobning i klassen eller hos enkeltelever.
  • Ved klassesammenlægninger gør forældregruppen en særlig indsats for at skabe nye, gode relationer i ”Den gode klasse”, i de nydannede klasser.

Når de forebyggende tiltag ikke har virket og mobning konstateres:

Forældre, pædagoger, lærere eller andre, der får kendskab til mobning, kontakter elevens kontaktperson. Kontaktpersonen indkalder teamet for at afdække problematikken:

  • Konkrete handlemuligheder og en konkret handleplan for det videre forløb aftales. Tidsplan med eventuelle opfølgende møder aftales. Er trivslen ikke genoprettet efter en passende periode, skal teamet bringe problematikken på SamRum, for at få yderligere sparring.
  • De involverede forældre kontaktes mundtligt af kontaktpersonen, der orienterer om problemet og den konkrete handleplan. Parterne holdes løbende informeret.
  • Der tages stilling til, hvornår og hvordan klassens/årgangens øvrige forældre skal orienteres.
  • Der afholdes uddybende, individuelle samtaler med de elever, der er blevet udsat for mobning. Under samtalerne tilkendegives tydeligt, at mobning ikke er en acceptabel adfærd.
  • Ligeledes afholdes der uddybende, individuelle samtaler med de elever, der har mobbet. Under samtalerne tilkendegives tydeligt, at mobning ikke er en acceptabel adfærd.
  • Parterne kan bringes sammen og orienteres om det videre forløb. Det skal stadig tydeligt tilkendegives, at mobning ikke er en acceptabel adfærd.
  • Hvis det vurderes påkrævet, kan der arbejdes med hele klassens trivsel, så alle kan føle sig trygge i klassen/på skolen.
  • Ophører mobningen ikke, aftales ny handleplan i samarbejde med trivselslærer og afdelingsleder.
  • De involverede forældre indkaldes separat til en samtale. Der afholdes endvidere møder i klassen/årgangen, hvor trivselslærer og afdelingsleder eventuelt deltager.
  • Hvis mobning sker på tværs af klasser, er det de involverede klasseteam, der indkaldes.

Klagevejledning På følgende link kan pårørende klage over en afgørelse, der er truffet af skolen i forbindelse med mobning: Klagevejledning ifm. mobning Udarbejdelsen af antimobbestrategien er inspireret af bl.a.: ”Er du med mod mobning?”, DCUM WWW.dcum.dk www.mobbeland.dk - diverse links og materialer der henvises til herfra. ”Alle for en, mod mobning” www.uvm.dk Antimobbestrategiplanen er revideret i september 2020.